Billedredigering
Se magien bag, og forstå forskellen på jeres billeder
Gennemsigtighed og kvalitet
Når I booker os, sikrer vi at jeres minder fremstår fra deres absolut bedste side.
Vi bliver ofte spurgt: “Hvad er forskellen på de fuldt redigerede billeder, og dem der har fået lette touch-ups?”. For at gøre det helt gennemskueligt for jer, har vi lavet denne visuelle guide. Træk i skyderen på billederne herunder, for at se forskellen fra det rå billede (Før) til det færdige resultat (Efter).
Lette Touch-ups
Gæster og stemningsbilleder
For at give jer et fuldendt og smukt overblik over hele jeres bryllupsdag, sørger vi for, at de resterende hundredvis af billeder af gæster der mingler, krammer og griner også fremstår pæne og professionelle.
- Lys og farver: Vi retter lys, eksponering og farvetemperatur, så alle billeder fremstår naturlige, varme og harmoniske, uanset om de er taget i høj solskin eller i et mørkt festlokale.
- Beskæring og vinkler: Vi retter horisonten og sørger for, at kompositionen i billedet sidder lige i skabet, så de er klar til at blive sat direkte i albummet.
- Hvad de ikke inkluderer: Tung detalje-retouchering som fjernelse af specifikke elementer i baggrunden, målrettet hudretouchering eller avanceret maskning af lys på enkelte personer.
Ofte stillede spørgsmål om redigering
Må vi selv vælge, hvilke billeder der fuldredigeres?
Som udgangspunkt laver vi udvælgelsen for jer. Det gør vi, fordi vi med vores erfaring ved præcis, hvilke billeder der teknisk og følelsesmæssigt egner sig bedst til at fortælle storylinen om jeres dag. Har I særlige favoritter fra de let-redigerede billeder, som I ønsker fuldredigeret i stedet, kan det naturligvis oftest lade sig gøre.
Kan vi få alle RAW-filerne (de uredigerede filer)?
Nej, vi udleverer ikke rå-filer. Et råt billede ud af kameraet kan betragtes som en ufærdig ingrediens. Vores professionelle håndværk ligger i netop at fremkalde og justere billedet, så det matcher den stil og kvalitet, I har booket os for.
Hvor lang tid tager redigeringen?
I modtager altid et lille “sneak peek” kort tid efter brylluppet. Det fulde galleri (både de fuldredigerede og touch-ups) leveres normalt senest 2 uger efter brylluppet i lavsæsonen, og senest 3 uger efter i højsæsonen.
Gør I os tyndere eller ændrer vores ansigtstræk?
Nej. Vi tror på at forevige jer præcis, som I er, og som gæsterne så jer på dagen. Vores filosofi er at vise de ægte grin og tårer. Hvis man har slået sig eller fået en urenhed op til dagen, fjerner vi den gerne, hvis I beder om det, men ellers bevarer vi jeres sande, smukke jeg.
Vi håber, dette giver jer et klart og trygt billede af vores arbejdsproces efter jeres bryllupsdag.
Er I klar til at finde den perfekte pakke?
