Velkommen til JM Fotograf & Videograf, hvor vi, Jonas og Maja, brænder for at forevige dine mest mindeværdige øjeblikke.
"Jeg er vokset op med en far, der er professionel fotograf, og har altid haft en dyb passion for at fange de smukke og vigtige øjeblikke. Uanset om det er den storslåede natur, hyggelige momenter eller livets helt store øjeblikke, er jeg dedikeret til at forevige dem. Med erfaring som både fotograf til virksomhedsarrangementer og videograf til mindre reklamefilm, ønsker jeg at bringe mine kompetencer videre til bryllupsfotografering samt gilder, konfirmationer og andre store og små fejringer".
- Maja 
"Jeg har altid haft et skarpt øje for de mest betagende øjeblikke i naturen, på rejser og som portrætfotograf for virksomheder. Min mission er at gøre det almindeligt at fange både de store og små øjeblikke på video – både tæt på og fra luften. Jeg tror på, at hvert øjeblik har en historie at fortælle, og jeg er her for at sikre, at din historie bliver fortalt på den smukkeste måde".
- Jonas
Hvorfor vælge os?

Hos JM Fotograf & Videograf går vi op i, at I kan føle jer helt trygge. Vi fotograferer altid som et team på to, så intet øjeblik går tabt, og vi har mulighed for at dække jeres dag fra flere vinkler.
Vi arbejder kun med professionelle Sony-kameraer, der bruger to hukommelseskort, så alle billeder bliver sikkerhedskopieret allerede under optagelsen. Efter brylluppet laver vi desuden flere backup-kopier, så jeres minder er i sikre hænder.
For os handler det ikke kun om smukke billeder, men også om at lytte til jer og jeres ønsker. Derfor mødes vi altid med jer inden brylluppet, så vi kan lære jer at kende, forstå jeres stil og sikre, at resultatet bliver præcis, som I drømmer om.
Vi har base i hjertet af Hillerød, lige på gågaden. 

Vi holder til i Hillerød, omgivet af byens smukke natur og historiske steder. Her elsker vi at tage billeder i de naturskønne omgivelser, der giver den perfekte baggrund til enhver fotosession. Uanset om det er i skoven, ved slotssøen eller i de hyggelige gader, skaber vi uforglemmelige minder sammen med dig.
Back to Top